Danmarks smukkeste gågade

Germany

Holstebro er for fjerde gang i træk blevet kåret til Danmarks flotteste handelsby!

Gågaden Nørregade er en af de ældste gågader i Danmark. Første del af gågadesystemet blev indviet i 1963 - herefter etapevis og i 1969 blev gågaderne belagt med fliser.

Gågaden blev renoveret  i perioden 2001-2004. Det er Bjørn Nørgaard, der er kunstneren bag belægningen på gågaden og i den forbindelse blev Bjørn Nørgårds  tre kunstcirkler også en del af gadebilledet. Gågadesystemet atypiske fald, som sammen med dens sving ned til Store Torv giver et specielt hyggeligt miljø i Holstebro bymidte. Belægningen er i rosagrå granit, der sammen med de blågrå bordurbånd i granit fremhæver gadens forløb.

Det gamle rådhus er indviet i januar 1847 - forskønnet og trappe omlagt i 1906/07 så det så pænt ud ved kong Frederik den 8.’s besøg i august 1908. På indgangsdøren til Det Gamle Rådhus hænger to mindeplader, der viser byen er blevet kåret som årets by to gange. Første gang i 1966 og anden gang i 1980. Netop ophængt ved indgangen er naturligvis pladen der vidner om kåringen til Danmarks Bedste Handelsby i 2006.

Foran Det Gamle Rådhus står Holstebros vartegn; Kvinde på Kærre af Giacometti. Skulpturen er skabt i 1942, men blev først støbt i bronze i 1963. Skulpturen er symbolet på Holstebros 40 års kulturpolitik, som blandt andet går ud på at al kunst og kultur skal være ude blandt befolkningen. Senest har Maren o æ woun, som hun kaldes i folkemunde, været udsat for hærværk og har været væk fra byen i et par måneder for at blive restaureret. Heldigvis er Maren nu vendt tilbage.

Hotel Schaumburg er et pragteksemplar af et gammelt dansk købstadshotel. Videre op af Nørregade er ideen det tragtformede rum op mod Nørreport. Ved Vandkunsten kommer områdets torvekarakter med specielt belægningsmønster hentet fra Helge Bertrams kunstværk Vandkunsten, der er lavet af håndglacerede mursten.