Sofia & MAISE – lokal dyrket julestemning
I weekenderne op til jul kan du møde de to lokale musikere Sofia og MAISE, der spreder julestemning med deres skønne musik rundt omkring i byen og butikkerne i Holstebro.
Sofia, 19 år og sanger/sangskriver fra MGK Holstebro, formidler følelser og hverdagsøjeblikke gennem sine egne sange med nærvær og ægthed.
MAISE, beskrevet af GAFFA som “en stærk spiller og en musiker, du bestemt skal have dit øje på”, leverer drømmende pop med R&B-elementer og stærke budskaber om livet.
Glæd dig til hyggelig julestemning og smuk livemusik, når Sofia og MAISE skaber magi i Holstebro hver weekend i julen.
