fredag D. 5. jul

Gør din fredag ekstra speciel på Det Gamle Rådhus! Fra kl. 16-17 i ugerne 27 til 31 vil vi byde på skøn live musik.

 

🎤Jasser. I et lydunivers bygget på nerven fra 00’ernes pop/rock, og følelserne fra nutidens pop, giver Jasser et ærligt indblik i hverdagen som ung med alle dens op- og nedture. Med en fortryllende naivitet, er Jasser klar til at forføre dig som et gammelt teenagecrush, og give dig lyst til at gribe hårbørsten og synge til dit spejl. Oplev Jasser på Gl. Rådhusplads fredage i uge 27 + 29

 

🎤Axl Ry er en dansksproget rapper, født og opvokset i Ikast, der med rødder i den gamle skole laver alternativ Hip-Hop med inspiration fra RnB og Elektronisk Musik. Med sproget som legeplads skaber han et barskt og selvransagende lyrisk univers, der sætter ord på livets største og mindste spørgsmål. Mød Alex på Gl. Rådhusplads fredage i uge 28 + 31

 

🎤MAISE er sangerinde og sangskriver. Hun er født i 1993 med benene plantet solidt i den vestjyske muld og opvokset på den danske vestkyst i Lemvig. Her startede hendes musikalske rejse i en ung alder, men selve sangskrivningen fandt hun først i foråret 2020. Allerede i marts 2021 debuterede MAISE med sin første single: ’Ta’ med mig’, og sidenhen har hun udgivet endnu to singler og en EP på 4 numre. MAISEs musik skaber rum for refleksion, og vi kommer hele følelsesregistret igennem med kraftfulde og uendeligt relaterbare emner. Hun er væbnet med sin forførende og fortryllende kvindelige vokal og ærlige udtryk, og man mærker et gåpåmod i lyduniverset. Oplev MAISE på Gl. Rådhusplads fredag i uge 30

Start dato: 05 jul 2024
Slut dato: 02 aug 2024
Tidspunkt: Kl. 16.00 - 17.00
Placering: Gl. Rådhusplads
Del eventet:
Url kopieret